top of page

Hvad skal OSO indeholde? 

 

I OSO skal I dels beskrive hvordan I tænker jeres ungdomsuddannelse og videregående uddannelse kunne se ud. Derudover skal I vælge at dykke ned i et emne der hænger sammen med jeres videregående uddannelse. Når I dykker ned i et emne der har relation til den uddannelse I har valgt at arbejde med, får I mulighed for at blive klogere på hvad den uddannelse giver af jobmuligheder, hvilke arbejdsområder den indeholder og hvordan jeres liv måske kommer til at se ud hvis I vælger den uddannelse.

I skal lave en skriftlig opgave, et produkt i relation til jeres emne og en fremlæggelse for jeres hold, OSO vejleder og en intern censor

Skabelon og indhold for opgaven

Opgaven skal fylde mellem 5-15 sider eksklusiv forside, indholdsfortegnelse og bilag.

Det er meget vigtigt at du/I forholder jer personligt til alle de oplysninger I kommer med i opgaven. Du/I skal altså kommentere, vurdere og begrunde det du finder ud af undervejs i opgaven.

Opgaven består af:

 

  • En forside med navn, elevnr., uddannelse og emne
     

  • En indholdsfortegnelse med sidetal
     

  • En indledning hvor du/I præsenterer og begrunder valget af uddannelse og emne og hvad du/I gerne vil blive klogere på i OSO
     

  • Arbejdsspørgsmålene du/I har lavet
     

  • Beskrivelse af den ungdomsuddannelse du har arbejdet med. Husk at forholde dig personligt til de oplysninger du kommer med
     

  • Beskrivelse af den videregående uddannelse du har arbejdet med. Husk at forholde dig personligt til de oplysninger du kommer med
     

  • Beskrivelse af det emne du har valgt at arbejde med. Dette afsnit skal ikke fylde ret meget. Du skal faktisk gemme det meste til din mundtlige præsentation  
     

  • Beskrivelse af dit produkt – hvis produktet kan vedlægges gøres det. Igen: Hold det kort og gem det meste til din mundtlige præsentation
     

  • Beskrivelse af hvordan du/I tænker jeres fremlæggelse
     

  • Konklusion – hvad har du/I lært i arbejdsforløbet om uddannelsen, emner, arbejdsprocessen og samarbejdet
     

  • Kildeliste – hvor har du hentet din viden fra, bøger, hjemmesider, links, interview, film, internetsider, besøg.

bottom of page